Sang og Sind
Hvorfor er sang godt for sindet?
Flere undersøgelser viser, at fællessang og det at synge kan højne livsglæde, skabe fællesskabsfølelse, styrke koncentrationen, styrke selvværdet, skabe indre ro og overskud m.m. Et gennemgående træk ved alle undersøgelser af fællessangens betydning for personers psykiske velbefindende er, at der er tydelige beviser på fællessangens positive effekter for deltagernes mentale sundhed.
Fællessang har vist positive effekter i forhold til lidelser som bl.a. stress, angst, depression og skizofreni. I tidsskriftet Psychology of Music lyder konklusionen på en større engelsk undersøgelse af de psykologiske effekter ved korsang efter blot én korprøve: ”Our findings suggested that singing in a choir had a significant impact on decreasing the negative affect and state anxiety levels of singers”.[1]
Omfattende forskning fra Sidney De Haan Research Center for Arts and Health har lavet en international undersøgelse af korsangens effekter på den mentale sundhed i hhv. England, Australien og Tyskland. Her har de samlet konklusionerne i fire overordnede effektområder, der alle har et tydeligt budskab[2]:
Fællessang løftede depression og forstærkede følelsesmæssig og psykisk velvære. Deltagerne var gladere og oplevede at sang modvirkede negative følelser.
- At optræde (med koret) for andre, genererede en følelse af personlig værdi og forhøjet selvværd. Det gav ligeledes deltageren lyst til og mulighed for at engagere sig i større sociale netværk og konstellationer.
- Koret leverede en tryg og støttende kontekst hvor deltagerne kunne udvikle deres sociale egenskaber og opnå fælles mål. Det gav deltagerne en følelse af fællesskab og social inklusion sammen med en social forpligtelse, der motiverede dem til at tage af sted på selv de ’dårlige dage’.
- Sang er mentalt krævende og forudsatte at deltagerne koncentrerede sig og lærte nyt materiale for at kunne optræde, hvilket gav dem en oplevelse af at opnå noget. Denne koncentration fjernede også deltagernes opmærksomhed og bekymringer fra et primærtfokus på deres indre problemer.
Projektet Sang for Sindet er skabt på grundlag af solid forskning og håber på sigt at bidrage med gode erfaringer til, hvordan sang kan bruges til at skabe mental sundhed og gode fællesskaber.
På Videncenterforsang.dk kan du læse meget mere om forholdet mellem sang og psyke – bl.a. om hvorfor sang er stressreducerende og hvad det er, der gør korsang så sundt.
[1] Gorslev, Selahattin, 2014: Psychological and physiological effects of singing in a choir, i: Psychology of Music
[2] Clift, Stephen & Hancox Grenville, 2010: The significance of choral singing for sustaining psychological wellbeing: findings from a survey of choristers in England, Australia and Germany, i: Music Performance Research
Hvad siger forskningen?
I samarbejde med SIND Lokalafdelingen Herning, Ikast-Brande har den Jyske Sangskole siden 2019 tilbudt kor til psykisk sårbare. Nu er der dokumentation for korsangens positive virkninger.
I samarbejde med Aarhus universitet institut for folkesundhed er der netop (d. 25.03.22) udgivet en forskningsartikel i Scandinavian Journal of Caring Sciences. Artiklen er forfattet af Janne Brammer Damsgaard og Svend Brinkmann.
Du kan læse artiklen her: Me and Us Cultivating Presence and Mental Health through Choir Singing
Forskningsartiklen konkluderer at deltagerne igennem korsangen får adgang til følelser der ellers har været vanskelige eller umulige for dem at tilgå. Korsangerne forbinder sig lettere til sig selv og oplever også samtidig at få øjnene op for ‘den anden’.
Konklusion på forskningen
Studiet viser, at korsang, Sang for Sindet, kan skabe meningsfulde oplevelser hos deltagerne.
Sangerne oplever, at dét at synge i koret skaber kontakt med, og gør dem i stand til, at give udtryk for følelser, der ellers er svære at udtrykke. Deltagelse i koret, at synge, og mødet med sangteksterne, hjælper deltagerne med at opnå kontakt med komplekse følelser. Dét skaber følelser af forbundethed til sig selv og åbner samtidig op for opmærksomhed på omverdenen i form af naturen, andre mennesker og koret.
På trods af udfordringer med psykiske og sociale problematikker, skaber sangene, tonerne og lyrikken ’forbindelser’ – relationer – mellem deltagerne, den anden og gruppen. Nogle af interviewpersonerne beskriver, at de oplevede det som ’at blive sat fri’ og som at få kontakt med komplekse ’rørelser’, der gjorde det muligt for følelser at træde mere frem.
Det at synge skabte vokal, en emotionel og en social synlighed. Det oplevedes som forløsende, og som en stor lettelse, ikke at skulle tale og anvende ord i forhold til at give udtryk for (måske ekstreme og ’anderledes’) oplevelser. For nogle af korsangerne var dette livsændrende – og også en afgørende læringsproces for de professionelle. Sanseligheden og forbindelsen til sig selv ser ud til at muliggøre et tilstedevær, der skaber åbning for opmærksomhed.
At deltage i indsatsen Sang for Sindet ser ud til at vække et nærvær, der leder til opmærksomhed på de relationelle aspekter og på solidaritet. På den måde fungerer, dét at synge – det musiske – som en transformativ kraft i en slags re-konfigurering af en persons oplevelser og måder at være til på, som menneske. Som det, så poetisk, er formuleret – som ’et magisk spejl’, ’en ude af hovedet ressource’ eller som ’en god ven’. I et korsangsperspektiv samt i sundhedspraksis, kan dette ses som dokumentation for at kulturelle aktiviteter, som Sang for Sindet, indeholder et lærings- og styrkepotentiale, der kan medvirke til mental sundhed. Korsang er således relevant at implementere som en slags dialogisk og relationel aktivitet, der gør det muligt for mennesker at udfolde deres kompetencer og derved opdage nye. Den sociale-emotionelle kompetence indeholder ressourcer, der er relevante for vores udfoldelse og mentale sundhed. Der er brug for mere forskning på området.
